Den store guide til menstruationstrusser
Dette blogindlæg indeholder affiliatelinks (markeret som reklamelinks), som betyder, at jeg får en lille kommission for hvert salg, der går gennem linksene. Derfor markerer jeg blogindlægget her som reklame. Holdningerne i blogindlægget er dog helt mine egne.
Hvad er menstruationstrusser?
Menstruationstrusser er - som navnet antyder - et par trusser, som er designet til at bløde i, når du har menstruation. Det betyder altså, at du ikke skal tænke på bind og tamponer, men i princippet blot kan bløde direkte ned i stoffet i trusserne uden at bløde igennem.
Menstruationstrusser har på kort tid fået en del opmærksomhed herhjemme, bl.a. med Libresses lancering af menstruationstrusser i 2021 og senest AllMatters’ (tidligere OrganiCup) (reklamelink) lancering af deres egen menstruationstrusse tidligere i år.
Kigger man til udlandet, har markedet for de smarte trusser været i vækst i flere år. I skrivende stund forventes det globale marked for menstruationstrusser at nå 79,3 millioner amerikanske dollars ved udgangen af 2026. Menstruationstrusser er med andre ord ikke nogen ny opfindelse.
Allerede i 90’erne lancerede og markedsførte det canadiske brand Lunapads (nu Aisle) en menstruationstrusse, som minder om dem, vi ser på de danske hylder i dag. Der blev imidlertid først sat rigtig skub i produktionen af menstruationstrusser i starten af 2010’erne, da den amerikanske virksomhed Sexy.Period (nu Dear Kate) kom med et bud på en speciel teknologi til menstruationstrussernes absorberende lag.
I 2013 kom en anden amerikansk spiller på markedet og revolutionerede reklameindustrien med deres vovede reklamer for menstruationstrusser. Deres navn var THINX, og deres store succes har senere betydet, at de i dag ofte står angivet som opfinderen af menstruationstrusser, selvom det ikke er korrekt.
(Fun fact: I dag ejes THINX af Kimberly-Clark Corporation, der stod bag det første succesfulde kommercielle menstruationsbind, Kotex, som kom på markedet i 1918, og som i tidens løb ironisk nok har bedrevet et hav af tarvelige reklamer med afsæt i udskamningen af den menstruerende krop…)
Nå, det var lidt nørdet intro til menstruationstrusserne. Lad os gå videre til det, som du garanteret er her for. Nemlig hvordan trusserne virker, og om de er alle pengene værd!?
Hvordan virker menstruationstrusser?
For at starte med the basics: De forskellige producenter af menstruationstrusser benytter forskellige teknologier til at opsamle og indklapsle blodet, men overordnet set er idéen bag de fleste menstruationstrusser den samme: en kombination af lag i stoffet bestående af forskellige materialer, der hver tjener til at holde på blodet, så du ikke bløder igennem.
De fleste menstruationstrusser indeholder tre grundlæggende lag:
Et lag i toppen til at lede menstruationsblodet væk fra huden og som hjælper med at holde overfladen i stoffet tør og behagelig. Laget kan fx bestå af bomuld eller mikrofiber, der ved hjælp af meget små fibre sikrer, at blodet ikke siver direkte igennem stoffet, men fordeler sig ned gennem små gange i stoffets overflade
Et lag i midten - typisk viscose eller polyester - der suger blodet og giver trusserne deres absorberende effekt
Et lag nederst, der fungerer som en beskyttende barriere, så blodet ikke løber igennem stoffet i bunden af trusserne. Flere producenter benytter her fx nylon eller lycra med en behandling med et stof, der giver tekstilet en vandafvisende effekt. Dette kan fx være polyurethan, som er en type vandafvisende plastbelægning, der er almindelig at finde i sko og tøj. Forbrugerrådet Tænk konkluderer ikke, at tilsætningen af polyurethan i menstruationstrusser er problematisk. Du kan læse mere om kemi lidt senere i indlægget her.
Hvordan er sugeevnen i menstruationstrusser?
Sugeevnen i de forskellige modeller varierer fra “light” til “heavy”, men der findes i skrivende stund faktisk ikke nogen standarder for, hvordan menstruationstrusser skal mærkes fra producentens side. Det betyder i praksis, at der er store forskelle på, hvor meget et par menstruationstrusser fra én producent kan suge sammenlignet med et lignende produkt fra en anden producent.
Ofte vil du se menstruationstrusserne markedsført med udsagn som “kan låse væske svarende til op til 2 tamponer”. En større test foretaget af den franske søsterorganisation til Forbrugerrådet Tænk viser, at de fleste producenter af menstruationstrusser generelt er for optimistiske omkring trussernes sugeevne. Det er med andre ord ikke nogen garanti, når en producent lover “lækagefri” menstruationsbeskyttelse i deres markedsføring - desværre!
Oppustede og udokumenterede påstande om sugeevnen i menstruationstrusser betyder, at mange risikerer at blive skuffede, når de prøver et par menstruationstrusser første gang. Har du en meget kraftig blødning, skal du derfor være opmærksom på, at et par menstruationstrusser ikke nødvendigvis vil hjælpe dig gennem en hel dag, selvom indpakningen lover guld og grønne skove.
Personligt bruger jeg to (nogle gange tre) par menstruationstrusser på mine kraftigste blødningsdage (typisk dag et og to) og går ned til et enkelt par om dagen, når den værste blødning er overstået. Det virker for mig, fordi mit arbejde tillader, at jeg ofte er i nærheden af et toilet, hvor jeg kan skifte til et par friske trusser, men det er bestemt ikke for alle. Som med alt andet er det om at prøve sig frem - og meget gerne i trygge omgivelser.
Med det sagt kan menstruationstrusser være en fantastisk mulighed for dig, der bløder let til moderat, eller som en ekstra sikkerhed sammen menstruationskop eller tampon, hvis du har tendens til at pletbløde lidt eller af andre årsager bare ønsker det ekstra lag, når du bløder.
Her er jeg iført menstruationstrusserne fra AllMatters. Køb dem her (reklamelink).
Hvordan skal menstruationstrusser vaskes?
Et spørgsmål, jeg ofte får på instagram, når jeg taler om menstruationstrusser, er hvordan man passer godt på sine menstruationstrusser. Herunder hvordan de skal vaskes og ikke mindst tørres.
Egentlig er det en meget simpel procedure. Når du har brugt et par menstruationstrusser, skal du skylle dem for blod i håndvasken, indtil vandet løber klart. Når det overskydende menstruationsblod er ude af trusserne, smider du derefter trusserne til vask sammen med dit øvrige vasketøj (hvis du ikke allerede gør det, så undgå at vaske dit undertøj med karklude og visketykker).
Når menstruationstrusserne er i maskinen, skal du vaske dem på et koldt program. De fleste producenter anbefaler 30 til 40 grader, men læs altid vaskeanvisningen på pakken, før du giver dig i kast med dit vanlige vaskeprogram. Fordi menstruationstrusserne skal vaskes koldt, er det vigtigt, at du vælger et vaskemiddel beregnet til kold vask. Vaskemidler, som er udviklet til kold vask, indeholder nemlig enzymer, der bedst muligt opløser fedt og snavs. Du bør samtidig undgå skyllemiddel, da stofferne i skyllemiddel kan ødelægge de absorberende lag i menstruationstrusser, så de mister deres effekt.
Efter vask skal menstruationstrusserne blot hænges til tørre (gerne i solen, da solens stråler har bakteriedræbende effekt, men hvis du ikke har mulighed for det, er almindelig lufttørring også helt fint). Undlad at tørretumble dine menstruationstrusser, da også det kan ødelægge trussernes effekt. Det er desuden vigtigt, at dine trusser er helt tørre, før du lægger dem i skabet eller skuffen.
Indeholder menstruationstrusser uønsket kemi?
Et andet spørgsmål, som jeg indimellem får om menstruationstrusser, er spørgsmålet om uønsket kemi. Da markedet for menstruationstrusser stadig er underreguleret, er det ikke helt så ligetil et spørgsmål at svare på, men baseret på min egen research og en lang snak med en ekspert fra Forbrugerrådet Tænk, er der som udgangspunkt ikke nogen grund til bekymring herhjemme, hvad angår uønsket kemi i menstruationstrusser.
Generelt om kemikalier i menstruationstrusser siger Forbrugerrådet Tænk, at menstruationstrusser ikke nødvendigvis er mere problematiske end andre tekstiler, vi er i kontakt med på daglig basis. De anbefaler blot, at man som med alt andet tøj vasker sine menstruationstrusser, før man tager dem i brug første gang, så eventuelle rester af kemi fra produktionen skylles ud af stoffet.
Med det sagt, har der tidligere været heftige diskussioner om netop uønsket kemi i USA, hvor det amerikanske brand THINX, som jeg nævnte tidligere i indlægget, for et par år siden kom i vælten, fordi der blev fundet forholdsvis store mængder perfluorerede stoffer i det absorberende lag i deres menstruationstrusser.
Perflourerede stoffer (forkortet PFAS), er en samlebetegnelse for over 9.000 menneskeskabte, kemiske fluorstoffer. De kaldes også for “evighedskemikalier”, fordi de er meget svære at nedbryde, og er giftige for mennesker og dyr. Stort set alle mennesker har i dag PFAS-forbindelser i kroppen, og de bygges op gennem eksponering for stofferne. Derfor er det en god idé at begrænse vores eksponering for stofferne, ikke mindst i de produkter, vi anvender i intimområdet. THINX sælges ikke i Danmark, men jeg har valgt at fremhæve problematikken med dem her, da de ofte bliver fremhævet som et muligt alternativ i snakken om menstruationstrusser herhjemme.
I blogindlægget her linker jeg til nogle af de menstruationstrusser, som jeg selv bruger. Alle de nævnte brands er enten fra EU eller Storbritannien og produceret efter europæiske standarder.
Fik du ikke svar på dit spørgsmål om menstruationstrusser? Så er du velkommen til at sende mig en besked via instagram til @kh_underlivet.