Kærlig hilsen Underlivet

PODCAST EP1: Kan menstruation være sjovt? med Natasha Brock

PODCAST EP1: Kan menstruation være sjovt? med Natasha Brock

Kærlig hilsen Underlivet er nu også en podcast!

Jeg har længe gået og følt, at der manglede en dansksproget podcast, der beskæftiger sig med emnerne, som bloggen her gør.

Der findes i forvejen overraskende mange podcasts på engelsk om alt fra onani og fødsler til menstruation og endometriose, og selvom der portionvis dukker noget op i den danske æter, der klinger af rendyrket underliv, savner jeg alligevel et decideret rum for alt, hvad der rører sig i underlivet – på godt og ondt.

Derfor er jeg stolt af at kunne præsentere første afsnit af Kærlig hilsen Underlivet “the podcast” eller som forfatter til bogen Gennemblødt, Sine Cecilie Laub, kalder den: den blødende podcast. Jeg er vild med det.

I første afsnit her kan du møde Natasha Brock, der laver standup om menstruation og cyklus. I anledning af hendes nye show Psyclus, som får premiere til marts, har vi talt om menstruation – og hvad vi kan få ud af at grine af det, når vi ellers ikke har ondt af os selv.

Kærlige og konstruktive kommentarer modtages med kyshånd, og har du en god idé til noget, jeg kan tale om i podcasten (og nogen at tale om det med?), så tøv endelig ikke med at skrive til mig her eller på Instagram.

Kh Emma

2 comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Indtast søgeord her