Kærlig hilsen Underlivet

Gæsteblog: Jeg skammede mig over mine skamlæber

Gæsteblog: Jeg skammede mig over mine skamlæber

Jeg husker ikke præcist, hvornår det var, at det gik op for mig, at det, der hidtil havde været mellem benene på mig, lige pludselig havde ændret form. At de to små englepuder, der lå så fint side om side, havde købt et par gardiner og hængt dem op imellem sig. Jeg havde aldrig rigtigt kigget på mit underliv før den dag.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk ingen anelse om, hvordan der så ud, og hvad der foregik dernede, mellem mine ben. Jeg havde så travlt med at fokusere på alt, hvad der kunne ses af andre, fokusere på alle skønhedsidealerne, at jeg knap nok havde skænket mit underliv en tanke i en alder af 14 år.

Men selvom jeg aldrig havde taget et rigtigt godt og grundigt kig på mit underliv, var jeg ikke et sekund i tvivl om, hvordan en ”rigtig” kusse så ud. Det var noget med glatbarbering, to små, fine indre kønslæber gemt væk under to lidt større ydre kønslæber og et lille klitorishoved, der skulle sidde diskret i toppen.

Jeg smed håndklædet og så min allerstørste skam i spejlet

Det skete en søndag morgen i hvad, jeg husker som 6.-7. klasse. Jeg var alene hjemme, havde spist den sædvanlige skål havregrød, taget det sædvanlige bad og tørret mig godt og grundigt, indtil det gik op for mig, at jeg var helt alene. Jeg havde læst i Vi Unges brevkasse, at det var sundt og modent at lære sin krop at kende, så jeg besluttede at give det et skud.

Jeg smed håndklædet, løftede benet op ad væggen og stillede mig i en eller anden smidig position, der tillod det store vægspejl at afsløre, hvad der senere skulle vise sig at blive min absolut største usikkerhed og skam – nemlig mine alt for store SKAMlæber.

Jeg havde læst i Vi Unges brevkasse, at det var sundt og modent at lære sin krop at kende, så jeg besluttede at give det et skud

Lige der, foran spejlet, stod jeg med to vinger mellem benene. Helt ærligt, hvad fanden var DET?! De så slet ikke ud, som vi havde set dem i seksualundervisningen, og lignede heller ikke dem fra Redtube og Pornhub. Men hvad var det så lige, jeg havde gået og gemt på uden at vide det? Der var ikke nogen, der havde fortalt mig, at kusser er forskellige. Og jeg anede ikke, at der fandtes et ideal, før jeg selv faldt uden for det. Jeg var rædselsslagen for, at der var noget helt galt med mig. Var der nu aldrig nogen, der vil have mig?

Læs også: Jeg har menstruation – og jeg er en mand

Jeg troede, at mine skamlæber voksede som en straf for, at jeg var begyndt at onanere. Så jeg stoppede hurtigt med det igen. Det lyder skørt, men jeg var en lille pige i starten af puberteten, og det var den eneste grund jeg kunne komme i tanke om. Altså kan man forvente andet? Der var jo aldrig nogensinde nogen, der havde fortalt mig, at det var ganske normalt at have de her skamlæber, som jeg pludselig havde. Det var ikke noget man talte om. Så jeg turde ikke tale med nogen om det.

Ordet skamlæber gav pludselig mening

Et år efter havde jeg stadig ikke fundet mig til rette med mine lange skamlæber. Opdagelsen af mit underliv havde betydet, at navnet skamlæber pludselig gav mening! Jeg skammede mig over dem, jeg skammede mig over mine skamlæber, og jeg var sikker på, at jeg var den absolut eneste i hele den vide verden, der havde lidt ekstra “dernede”.

Lige der, foran spejlet, stod jeg med to vinger mellem benene. Helt ærligt, hvad fanden var DET?!

Jeg husker, at jeg prøvede at stoppe mine alt for lange indre skamlæber op mellem mine ydre skamlæber, så de ikke kunne ses, når vi var i svømmehallen. Jeg ville folde dem, sno dem og rulle dem i håbet om, at de på mirakuløs vis en dag forsvandt. Men det gjorde mine skamlæber ikke, de var sgu nogle stædige sataner og holdt ud, selv efter at jeg havde tømt Google for alle klinikker, der tilbød skamlæbereducering.

I folkeskolen så man ikke hinanden nøgne særligt tit. Hvis endelig det skete, var det iført underbukser i fællesbadet i idrætstimen, eller hvis man lige så nogen tage et hurtigt truckerbad på toilettet. Så jeg havde aldrig andre ”normale” kusser at sammenligne med.

Læs også: Flashback til min første menstruation

Slet ikke unormal

Det var først, da jeg kom på efterskole, at jeg rent faktisk så en kusse, der ikke var min egen, i levende live. Vi var nogle piger, der i fransktimen kom til at tale om vores underliv og vores usikkerhed omkring at have et. Ingen af os turde beskrive udseendet på vores underliv, indtil en af pigerne udbrød: ”Jeg har pisselange skamlæber, det ligner sgu et åbent sår!” og den næste sagde: ”Jeg kan næsten binde knude på mine”.

Det var først, da jeg kom på efterskole, at jeg rent faktisk så en kusse, der ikke var min egen

Den dag fandt jeg ud af, at jeg slet ikke var så unormal, som jeg havde gået og bildt mig ind. I takt med, at jeg er blevet ældre og mere bekendt med mit underliv, har jeg lært, at det at have store kønslæber slet ikke er noget at skamme sig over. Tværtimod. Store skamlæber indeholder faktisk flere nerver og giver derfor større mulighed for flere og stærkere orgasmer.

Så piger: Hvis nogen gør grin med flapperne, gardinerne, wizard sleeves’ne (kært barn har mange navne), så smid dem et smil og grin lidt af dem. For uanset, hvordan du ser ud dernede, så er det dit underliv og dine KØNSlæber. Og kønslæber ser faktisk pissegodt ud. Både de korte og de lange!

 

Månedens gæsteblogindlæg er skrevet af Emma, 18.

Indtast søgeord her