Kærlig hilsen Underlivet

FAQ: PCO(S)

FAQ: PCO(S)

PCO(S) – også kaldet polycystisk ovariesyndrom – er en hormonforstyrrelse, som rammer op mod hver 10. kvinde. Ved PCO(S) findes der små blærer på æggestokkene, men der kan også være andre symptomer såsom akne, uregelmæssig menstruation og øget kropsbehåring. Her finder du de oftest stillede spørgsmål og svar om PCO(S).


Hvad er PCO(S)?

PCO(S) er den mest almindelige hormonelle lidelse blandt kvinder i den fødedygtige alder, og ifølge PCO-foreningen døjer mere end 125.000 danske kvinder med PCO(S). Alligevel er der ikke mange, der ved, hvad PCO(S) er eller hvad lidelsen helt præcist dækker over.

PCO(S) er ikke en sygdom, men en samling af symptomer, også kaldet et syndrom. Hovedsymptomet – og som er det, der giver lidelsen dens navn – er en række ikke-udviklede ægblærer på æggestokkene, ofte ledsaget af andre symptomer som for eksempel manglende menstruationer, akne og overvægt. Symptomerne er mange og kan være meget forskellige fra person til person, og derfor kan patienter med PCO(S) se vidt forskellige ud.

PCO eller PCOS?

Måske har du hørt forkortelsen PCO eller PCOS før. I daglig tale skelnes der ikke altid mellem de to definitioner, men der er faktisk forskel på de to. Ved polycystiske ovarier (PCO) er der kun ét symptom, og det er de mange små ægblærer på æggestokkene (ovarierne).

Ved PCOS vil der ud over ægblærerne være en række andre symptomer på hormonel forstyrrelse, som for eksempel manglende menstruationer, akne og overvægt. PCOS står med andre ord for polycystisk ovariesyndrom – og betyder, at der er tale om en samling af flere forskellige symptomer på samme tid. For nemhedens skyld har vi valgt at benytte PCO(S) som en samlebetegnelse.

Hvorfor får man PCO(S)?

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor man får PCO(S), men forskningen peger på, at lidelsen er delvis arvelig, og at symptomerne påvirkes af vores livsstil. Manglende fysisk aktivitet og usund kost kan med andre ord “trigge” symptomerne, og derfor kædes PCO(S) ofte sammen med overvægt. Ifølge PCO-foreningen er to tredjedele af danske kvinder, der lider af PCO(S), overvægtige i en eller anden grad.

Derudover kædes PCO(S) sammen med diabetes, da man mener, at kvinder med PCO(S) har en nedsat følsomhed for insulin i kroppen og dermed har større risiko for at udvikle sukkersyge. Derfor anbefales det at spise madvarer, der påvirker blodsukkeret så lidt som muligt, herunder fisk, nødder, grove grøntsager og groft brød.

Hvem får PCO(S)?

Symptomerne på PCO(S) viser sig typisk hos kvinder i puberteten og varer helt frem til overgangsalderen. Ifølge PCO-foreningen får flere og flere kvinder PCO(S) på grund af en generelt usund livsstil med manglende motion og en kulhydratrig kost. Fordi man endnu ikke kender de gener, der koder for PCO(S), er det ikke til at sige, hvem der får det.

Hvad er hyppige symptomer på PCO(S)?

Symptomerne på PCO(S) er mange, og de optræder meget forskelligt. Ikke alle får de samme symptomer, og derfor kan to personer med PCO(S) som nævnt tidligere have vidt forskellige sygdomsforløb, selvom de på papiret fejler det samme. Blandt de mest udbredte symptomer er dog:

  • Polycystiske ovarier (PCO)
  • Overvægt og fedme
  • Insulinresistens og nedsat insulinfølsomhed
  • Menstruationsforstyrrelser, fx manglende menstruationer eller manglende ægløsning, selvom man har menstruation (kaldes også anovulation)
  • Akne
  • Øget vækst af hår i ansigtet og på kroppen (kaldes også hirsutisme)
  • Udtynding af håret på hovedet (kaldes også androgen alopeci)

Hvordan stilles diagnosen?

For at finde ud af, om man har PCO(S), skal lægen først tage en blodprøve, danne sig et overblik over ens sygdomshistorie og måle ens vægt, BMI, taljemål og typisk også mængden af testosteron i blodet. Derudover skal æggestokkene scannes hos en gynækolog. Her er det vigtigt at bemærke, at (godartede) cyster i underlivet er ganske normalt og godt kan optræde ved en scanning, selvom man ikke har PCO(S) eller fejler andet i underlivet!

For at opfylde kriterierne for PCO(S), skal du udover at have polycystiske ovarier også have enten:

  1. Uregelmæssige eller udeblevne menstruationer
  2. Forhøjet testosteron i blodet

I nogle tilfælde kan din læge anbefale dig til at stoppe på p-piller i tre måneder inden udredning for PCO(S), da p-pillerne kan undertrykke symptomerne, så symptomerne kan være svære at se og måle. Dog er det værd at tænke sig om, inden man uden videre stopper på p-piller, hvis man har tænkt sig at vende tilbage til p-pillen som præventionsform, da risikoen for blodpropper er højest i de første måneder, efter man starter på p-pillerne igen.

Hvordan behandles PCO(S)?

Det bedste våben i kampen mod PCO(S) er en livsstil med fysisk træning og fokus på en sund kost. Ud over livsstilsændringer er den mest udbredte behandling af PCO(S) p-piller, som kan hjælpe med at regulere cyklus og nedsætte niveauet af frit testosteron, som blandt andet kan give øget behåring på kroppen og i ansigtet. Derudover findes der tabletter, som kan bruges til at øge forbrændingen af sukker i vævet, så risikoen for diabetes sænkes, og den naturlige ægløsning hjælpes på vej. Begge dele er receptpligtige og kan kun fås efter aftale med din egen læge.

Kan man blive gravid, hvis man har PCO(S)?

PCO(S) er én af de hyppigste årsager til, at kvinder søger læge på grund af infertilitet.

Ved PCOS er der nemlig tit langt mellem menstruationerne, oftest over 35 dage, og dermed også færre ægløsninger. I nogle tilfælde kan man endda bløde, selvom der ikke har været en forudgående ægløsning (det, der kaldes anovulation). Det betyder dog ikke, at det er helt umuligt at få børn, når man har PCO(S), men det kan tage længere tid og kræve lidt hjælp. Ud over fertilitetsbehandling viser forskning, at vægttab (hvis man er overvægtig) kan hjælpe med at stabilisere ens naturlige cyklus og gøre det nemmere at blive naturligt gravid.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om PCO(S), kan du besøge PCO-foreningens hjemmeside og den amerikanske søsterforening PCOS Awareness Association, hvor du kan finde hjælp, råd og vejledning. Derudover kan du læse bloggeren Christina Marchers personlige beretning om livet med PCO(S) her. Er du i udredning for PCO(S) anbefales det dog, at du lader din læge/gynækolog være din primære informationskilde, da symptomerne som sagt ser vidt forskellige ud fra person til person. Har du mistanke om PCO(S), er det – som altid – en rigtig god idé at opsøge læge en gang for meget end en gang for lidt.

 

Kilder:

PCO-foreningen, Sundhed.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Indtast søgeord her