Kærlig hilsen Underlivet

Året der gik: 10 opture for menstruation i 2019

Året der gik: 10 opture for menstruation i 2019

2015 blev af flere medier kåret som ‘the year of the period’; Det var året, hvor en kæk kommentar fra Donald Trump fik hundredevis af Twitter-brugere til at live tweete den daværende præsidentkandidat de saftigste detaljer om deres menstruation. Året hvor en modig Kiran Gandhi løb London Marathon, mens blodet flød frit fra hendes skød. Og året hvor Instagram fjernede et billede af en sovende Rupi Kaur med menstruationsplettede sweatpants ikke én, men to gange – og efterfølgende fik voldsom kritik. 2015 var på mange måder menstruationens år, men ikke kun i positiv forstand. Nej, ved midten af det forgangne årti var offentligheden stadig så blændet af menstruationstabuet, at menstruationen oftest fik sit spotlight i en kontekst af skam og stigma. 

2019 har været anderledes. Vi har ikke kun talt mere om menstruation, men også set reel forandring, der positivt berører den del af befolkningen, der menstruerer. Det har både været på politisk plan med regeringer, der har taget mere ansvar, og helt nede blandt græsrødderne, hvor menstruationsaktivismen har spiret hurtigere og vildere end nogensinde før. Vigtigst af alt har forandringen fundet sted over hele verden – til glæde og gavn for endnu flere!

Ja, 2019 har på mange måder været mere et menstruationens år end det år, vi oprindeligt navngav ‘the year of the period’. Også mere end sidste år, hvor jeg startede denne tradition med et tilbageblik på menstruationens opture

Så her er de. Ikke 8, men 10 (udvalgte og i øvrigt i totalt tilfældig rækkefølge) opture for menstruation i 2019:

1. En film om menstruation vinder Oscar

Det er sjældent, at the Academy Awards går hen og bliver en decideret neglebider for mit vedkommende. Jeg mindes ikke at have siddet på kanten af sofaen med krydsede fingre og bedt en stille bøn foran fjernsynet til Oscaruddelingen før.

I år var anderledes. Netflix-dokumentaren ‘Period. End of Sentence’ var nemlig nomineret til den prestigefyldte filmpris i kategorien bedste korte dokumentar. Filmen, der følger en række kvinder i Indien, der lærer at lave og distribuere deres egne menstruationsbind, blev ikke spået den store succes – som en mandlig dommer fra Oscar-panelet skrev i en artikel i The Hollywood Reporter forud for uddelingen: “it’s well done, but it’s about women getting their period, and I don’t think any man is voting for this film because it’s just icky for men.”

Da ordene ‘Period. End of Sentence’ lød i mit tv tidligt om morgenen d. 25. februar, var det derfor lidt af et chok, men et positivt et af slagsen. Også for instruktøren Rayka Zehtabchi, der grædende takkede for guldstatuetten med ordene: “I can’t believe a film about menstruation just won an Oscar!” 

Siden har der været en del kritik af filmen, herunder dens snævre vinkling på engangsmaterialer og manglende fokus på de strukturelle kræfter, der ligger til grund for de udfordringer, som filmen forsøger at portrættere. Når det er sagt, synes jeg stadig, at det klædte den 91. Oscaruddeling, at der blev sat fokus på menstruation og ikke mindst sagt “menstruation” højt på scenen i Hollywoods Dolby Theatre.

Herunder kan du se traileren til ‘Period. End of Sentence’. Hele filmen kan streames på Netflix.

2. Menstruationsemojien godkendes i februar og udkommer i oktober 

Siden starten af 2010’erne har emojien i stigende grad været en del af vores digitale kommunikation med hinanden, og i dag er emojitastaturet så veludrustet, at man nemt kan føre en samtale uden at benytte et eneste ord. Faktisk er emojien nu så universel, at Oxford Dictionaries i 2015 kårede den grædende smiley, vi typisk bruger, når en ven sender os et kattememe, til Word of the Year… 

På trods af det bugnende emojitastatur, der både rummer en lort med øjne og flere forskellige slags toge, møtrikker og postkasser, er der én ting, som alverdens smartphonebrugere i lang tid ikke har kunnet udtrykke med et elektronisk piktoram – menstruation. Derfor fik NGO’en Plan International UK i 2017 designet en række bud på en menstruationsemoji og arrangerede en afstemning, hvor mere end 50.000 mennesker afgav deres stemme.

Alligevel skulle der gå små to år, før der endelig kom en emoji til at betegne (menstruations)blødning. Efter et afslag og en ny kampagne fra NGO’en i samarbejde med en blodbank, endte det med at blive en simpel bloddråbe. Således fik vi langt om længe en menstruationsemoji. Kinda. 

 

3. England højner seksualundervisningen og gør undervisning i menstruation og cyklus obligatorisk

Seksualundervisning har altid været lidt af et paradoks. På den ene side er seksualiteten et grundvilkår for os alle; vores identitet og væren i verden afhænger på mange måder af vores evne til at navigere i vores indre følelsesliv, sætte grænser og indgå i sunde relationer med andre. På den anden side bliver seksualundervisningen ikke rigtig prioriteret politisk, og når den gør, er det ofte med fokus på det præventive. 

I Storbritannien har seksualundervisningen været stort set uændret i næsten 20 år. Men med den engelske regerings seneste vitaminindsprøjtning, kan skoleelever i England nu se frem til en lovpligtig seksualundervisning, der dækker emner som homo- og biseksualitet, transkønnethed, mental sundhed, omskæring, tvangsægteskab, pornografi, sexting, overgreb – samt cyklus, menstruation og menopause (!)

Ændringerne træder i kraft fra september 2020, og selvom reformen allerede har sat flere tusinde forældres sind i kog, har jeg på fornemmelsen, at engelske skolebørn fremadrettet vil føle sig lidt mere rustet til livet. Jeg krydser i hvert fald fingre. 

 

4. Krigen mod ‘tamponskatten’ fortsætter (og nye skyts tages i brug!) 

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at personer med en biologi, der matcher det, der traditionelt betegnes kvindelig, generelt betaler overpris for at være, ja, ejere af en anden biologi en det, der traditionelt betegnes mandlig… Fænomenet kaldes også ‘pink tax’ og refererer til varer, der markedsføres dyrere til kvinder end stort set samme varer til til mænd. Måske du for eksempel har bemærket, at de lyserøde barberskrabere i Netto koster mere end de næsten-identiske blå barberskrabere af samme mærke, der ligger lige ved siden af? 

Et andet sted, hvor det koster mere at være født med en livmoder, finder vi selvfølgelig i afdelingen for såkaldte ‘hygiejneprodukter’. For ikke nok med, at bind og tamponer som udgangspunkt ikke er en del af standardinteriøret på ethvert offentligt toilet, så koster produkter til underlivet nogle steder mere end de kunne have gjort. Simpelthen fordi flere lande og stater takserer menstruationsprodukter som ikke-nødvendige luksusvarer. Ja, du læste rigtigt. 

Heldigvis har vi i 2019 set et stigende antal kampagner mod den såkaldte ‘tamponskat’, som denne diskriminerende mer-taksering af menstruationsprodukter også kaldes. Et af de steder, der vakte mest opsigt, var hos vores naboer mod syd. I Tyskland lancerede startupvirksomheden The Female Company, der bl.a. producerer økologiske tamponer, nemlig en såkaldt tamponbog for at sætte fokus på den høje moms på menstruationsprodukter. Hvor momsen på menstruationsprodukter lyder på 19% i Tyskland, lyder den nemlig kun på 7% for bøger. 

Tamponbogen blev altså markedsført som en bog på 46 sider, men indeholdt samtidig tamponer i et hulrum i bagcoveret. Dermed kunne The Female Company sælge deres produkter billigere. PR-stuntet virkede, og fra 1. januar 2020 har den tyske regering besluttet at sænke momsen for menstruationsprodukter til 7%!

Du kan se tamponbogen live in action i klippet herunder.

 

Også i USA har der i  2019 været gang i diskussionen om takseringen af menstruationsprodukter. Sammen med virksomheden LOLA erklærede NGO’en Period Equity med kampagnen ‘Tax Free. Period’ tamponskatten for forfatningsstridig. Sammen kræver de, at samtlige stater sænker skatten på menstruationsprodukter inden den amerikanske Tax Day, som falder d. 15. april 2020. I skrivende stund har 32 stater i USA fortsat såkaldt sales tax på menstruationsprodukter – senest Utah, som vedtog at fjerne momsen, netop som skriver dette.  

Andre lande, der gav tamponskatten kniven i 2019 tæller bl.a. Australien, der fjernede deres moms på 10% på menstruationsprodukter i januar, Sydafrika, der fjernede deres moms på 15% i april, og Italien, der i november besluttede at sænke momsen fra 22% til 10% fra 2020. 

I Danmark har vi som bekendt enhedsmoms, som betyder, at stort set alle varer koster det samme i moms. At tale om tamponskat herhjemme er derfor ikke helt det samme, som når andre lande debatterer differentieret moms. Skal vi af med de 25 % på menstruationsprodukter kræver det med andre ord, at hele momssystemet ændres.

 

5. Menstruationskoppen får sit endegyldige stamp of approval fra videnskaben 

Da menstruationskoppen for alvor fik et opsving herhjemme for et par år tilbage, var flere danske medier hurtige til at slå skår i glæden. Det viste sig nemlig, at et enkelt studie fra Frankrig havde fundet øget bakterievækst i skeden ved brug af menstruationskoppen, og dermed også øget risiko for TSS (Toxic Shock Syndrome).

Men i 2019 kom der heldigvis endelig en bred undersøgelse af menstruationskoppen, der som den første kunne konkludere, at den lille kop er en ligeså sikker metode til håndtering af menstruation som et hvilket som helst andet godkendt menstruationsprodukt. 

Studiet, der blev publiceret i tidsskriftet The Lancet, er et systematisk review, der har analyseret data fra 43 eksisterende studier af menstruationskopper. Selvom forskerne i studiet pointerer, at der fortsat mangler dybdegående studier af menstruationskopper og risikoen for TSS specifikt, fandt man altså ikke noget, der tydede på, at menstruationskoppen skulle være farligere end andre godkendte produkter på markedet, så længe man følger anvisningerne på pakken. 

 

organicup mini

 

Frygten for TSS er langt fra noget nyt. Den opstod egentlig, fordi producenten Procter and Gamble i slutningen af 70’erne sendte en tampon på markedet, der kunne suge 20 gange sin egen vægt. Sammensætningen af de superabsorberende materialer og den nye tampons holdbarhed resulterede i en stigning i antallet af menstruerende kvinder, der udviklede TSS. Sygdommen fik derfor tilnavnet ‘tamponsyge’, hvorfor vi siden har forbundet TSS med menstruation. 

Selvom Procter and Gambles supertampon blev trukket tilbage, og der med tiden kom krav til bl.a. indlægssedler og angivelse af sugeevne på tamponpakkerne, synes frygten for TSS fortsat at spøge, så snart vi taler om menstruationsprodukter, der skal indføres i skeden. Også selvom menstruationsrelateret TSS i dag rammer ca. 1 ud af 100.000 og derfor anses som meget sjælden! Med andre ord: tag det blot helt roligt og følg altid anvisningen på pakken. 

 

6. Sportens verden omfavner cyklus

At menstruationscyklussen er andet og mere end en ubelejlig blødning med ugers mellemrum, er noget, vi langsomt er ved at (gen)opdage. Ikke mindst i sportens verden, der i 2019 lod til at omfavne cyklussen på hidtil usete måder. Det stod  klart, efter det amerikanske kvindelandshold i fodbold vandt VM i sommer. Efter sejren kunne flere medier afsløre, at trænerteamet aktivt havde tracket spillernes cyklus og justeret kost, søvn og diverse livsstilsfaktorer for at optimere holdets samlede resultater. Og de amerikanske fodboldkvinder er langt fra alene. Tennisspillere, hockeyspillere og elitesvømmere har også været ude og tale om, hvordan de aktivt bruger deres cyklus til at forbedre deres sportslige præstationer. 

Research fra 2016 viser, at mere end halvdelen af kvindelige elitesportsudøvere oplever, at hormonelle udsving påvirker deres træningsresultater. Med øget fokus på området kan vi forhåbentlig få endnu mere viden om, hvordan kroppen performer i løbet af cyklus – og måske se flere kvindelige sportsudøvere (professionelle såvel som amatører), der tilpasser deres træning de forskellige dage i måneden, frem for at gå på kompromis med deres helbred og cyklus. 

 

7. Columbia University lancerer nyt menstruationsfag

Man skulle ikke tro det, men et sted på det 265 år gamle Columbia University i USA findes en lille tværfaglig afdeling, der beskæftiger sig med menstruation på et akademisk niveau. Afdelingen, der kalder sig The Menstrual Health and Gender Justice working group, står bl.a. i spidsen for at udvikle en akademisk tradition inden for studierne af menstruation. Dens medlemmer tæller nogle af de skarpeste hoveder inden for menneskerettigheder, økonomi og kønsstudier. 

I 2019 modtog The Menstrual Health and Gender Justice working group et legat til oprettelsen af et nyt fag, og fra foråret 2020 kan studerende på Columbia University altså gå til undervisning og eksamen i Menstruation, Gender and Rights: Interdisciplinary Approaches. KU, AU, SDU, RUC, AAU, ITU, DTU og CBS better watch out!!

 

8. Australsk tv viser menstruationsblod i bedste sendetid

2017 var året, hvor forbrugere for første gang nogensinde så rigtigt menstruationsblod i en reklame for et menstruationsprodukt. For en gangs skyld var væsken hverken blå, illustreret som en minimalistisk prik eller totalt urelateret til underlivet. Nej, tv-seere (i Storbritannien) kunne rent faktisk se menstruationsblod løbe ned ad et ben i en brusekabine og i et brugt bind i en skiftesituation på et skoletoilet, da Essity, der bl.a. ejer Libresse, lancerede kampagnen Blood Normal.

Reklamen varslede en ny epoke og vandt da også priser for sin kombination af elegance og ligefremhed. Derfor var det ikke nogen overraskelse, da det australske søsterselskab Libra i år kørte selvsamme kampagne i bedste sendetid på australsk tv. 

Det var dog ikke alle, der var lige begejstrede for synet af menstruationsblod til aftenkaffen. I de følgende uger modtog Ad Standards Community Panel, der behandler klager over tv-reklamer, mere end 600 klager fra vrede og forargede tv-seere (du kan læse nogle af dem her!). I sidste ende fik de dog alle afslag, og konklusionen var klar: menstruation er hverken for privat, tabubelagt, klamt, uanstændigt, skrækindjagende, konfronterende eller sindsoprivende til at blive vist i en reklame for, ja, et menstruationsprodukt. W-I-N! 

 

 

9. New York lovgiver om indholdsdeklaration for menstruationsprodukter som den første stat nogensinde

Det lyder måske som en bagatel, men at der i staten New York fremadrettet bliver angivet, hvilke ingredienser, forskellige bind- og tamponproducenter propper i deres produkter, er en stor sejr for forbrugerne. Det er efterhånden almen viden, at slimhinderne i underlivet er sarte, og at rester fra bl.a. sprøjtemidler kan gå direkte i blodbanen. Og elvom indholdet af  kemi gang på gang bliver målt til at være meget lavt i bind og tamponer, har forbrugerne ret til at vide, hvad de putter i deres krop. Sådan lyder argumentet fra New Yorks guvernør Andrew Cuomo, der i oktober underskrev den første lov, der kræver, at producenter fremadrettet angiver en fuld liste over de forskellige indholdsstoffer på sine produktpakker.

Med tanke på, hvor strikse vi i Danmark og EU er, når det kommer til hormonforstyrrende og potentielt hormonforstyrrende stoffer i bl.a. legetøj og hudplejeprodukter, kan man undre sig over, at der herhjemme endnu ikke findes en lignende lovgivning. Som det ser ud lige nu er producenterne i EU ikke forpligtet til at offentliggøre indholdsstoffer i produkter, der er omfattet af direktivet om produktsikkerhed. Det kan du læse mere om på European Chemicals Agencys hjemmeside her.

 

10. Verdens første Vagina Museum åbner dørene i London

I mere end 20 år har man på det Islandske Fallologiske Museum som det eneste sted i verden kunnet studere ægte dillere fra over 90 forskellige dyrearter. I år blev det så kussens tur, da verdens første Vagina Museum slog dørene op i efteråret.

Vagina Museet, der ligger i London, har til formål at uddanne og oplyse sine gæster om kussens anatomi og hjælpe med at fjerne skam forbundet med det kvindelige underliv. Egentlig har projektet eksisteret siden 2017, hvor grundlægger og direktør Florence Schechter begyndte at lave forskellige underlivs-events og pop-up installationer rundt omkring i England.

Museets første udstilling har fået navnet “Muff Busters: Vagina Myths and How to Fight Them”, og blandt udstillingsgenstandene finder du bl.a. en kæmpetampon og en masse nyttig viden om menstruation. Skulle du få lyst til at smutte forbi, kan Vagina Museet besøges gratis alle syv dage i ugen. Herhjemme er det tætteste, vi kommer nok Kvindemuseet, hvor du bl.a. kan se oldschool menstruationsbind i den permanente udstilling Seksualundervisning gennem tiden.

 

Foto: Angus Young / The Vagina Museum

Indtast søgeord her