Kærlig hilsen Underlivet
The struggle is real: Menstruation i Ugandas bush (pun intended)

The struggle is real: Menstruation i Ugandas bush (pun intended)

Ok… Så jeg står i Uganda. Nærmere betegnet i en lille landsby, der hedder Pageya, på en lille skole med elever fra 1.-7. klasse. Det er varmt. Ægte varmt. Og så sker det… Lige så stille, som en endnu varmere påmindelse om, hvad tid på måneden det er, løber de første dråber ud af mig og jeg panikker. I ved, sådan ægte panikker!

Jeg var i gang med en bevægelse og jeg fryser ligesom bare. Samler benene. Står HELT stille (som om det forhindrer blodet i at løbe…) Jeg ser mig omkring. Toiletterne er små skure med et gulv med hul i, som man skal ramme med sit tis eller lort – og i mit tilfælde blod (tro mig, det er SVÆRT!). Og der er ikke noget rindende vand… Men der er opsatte vandposter ved siden af skolen, hvor man kan vaske hænder eller drikke vand. Altså LIGE ved siden af bygningerne. Som ikke har vinduer, men bare tremmer, hvor ALLE kan kigge ud og potentielt se, at jeg står der og vasker blodet af hænderne… PINLIGT!

Eller… Nej. Det kunne det have været. Men jeg besluttede mig for IKKE at lade det være pinligt. Nu skal jeg fortælle hvorfor.

I Uganda er det ikke lige nemt at bløde

Jeg var i Uganda med en NGO, som hedder WoMena. WoMena uddeler blandt andet menstruationskopper og genbrugelige bind til piger i folkeskoler i Uganda. Det har de gjort siden 2012, og de har meget erfaring og viden om det. Ser du, i Uganda (og mange andre steder i verden) er det nemlig temmelig kompliceret at få og have menstruation. Både fordi det ikke er alle der ved, hvad der sker med dem, når de begynder at bløde, men især fordi der er mange steder i Uganda, hvor det er for dyrt at gå i supermarkedet og købe bind hver måned.

Jeg besluttede mig for IKKE at lade det være pinligt

I stedet bruger pigerne og kvinderne gamle klude, ekstra underbukser, afgnavede majskolber, bark, blade eller avispapir. Eller slet ingenting. Og de bløder igennem og føler sig udenfor. Fordi de ikke kan rejse sig op uden alle kan se, at de har blødt på deres tøj. Og det synes de, naturligvis, er pinligt og ubehageligt.

Menstruation i Uganda: The real experience

Jeg var på skolen i Pageya, for at tale med piger, der havde fået en menstruationskop af WoMena. Menstruationskoppen skulle gøre det nemmere for dem at gøre de ting, de plejer. De fortalte mig allesammen, at de var så glade for den, fordi de helt glemte, at de havde menstruation og de kunne gøre alle de samme ting, som de plejede, fordi de ikke skulle tænke på, at de blødte på deres tøj. Også selvom de ikke havde rindende vand eller toiletter, som jeg er vant til. De havde nemlig lært, at de ikke behøvede stå med blod på hænderne foran deres kammerater – de kunne tage en flaske med vand med på toilettet.

Selvom jeg aldrig bliver fan af at have menstruation uden adgang til et “rigtigt” toilet og en “rigtig” vandhane, så forstod jeg pludselig hvordan det er hver eneste måned for pigerne

Læs også: Gæsteblog: Flashback til min første menstruation

Så da jeg stod der med blodet på vej løftede jeg hovedet, tænkte på pigerne og tog min vandflaske. Jeg gik på toilettet og vaskede mig lidt med vandet fra flasken og satte min menstruationskop op. Så skyllede jeg det værste blod af hænderne og gik ud og vaskede mine hænder ved vandposten. Jeg var lidt stolt. For selvom jeg aldrig bliver fan af at have menstruation uden adgang til et “rigtigt” toilet og en “rigtig” vandhane, så forstod jeg også pludselig hvordan det er hver eneste måned for pigerne. Og pludselig følte jeg mig lidt mere forbundet med dem. Og lidt mere stolt af at kunne hjælpe dem til ikke at være udenfor hver måned.

💗 Maria

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Indtast søgeord her