Min første uge med min nye menstruationskop

IMG_4149-1-e1533826405378.jpg

Jagten på den perfekte menstruationskop - the saga continues… For to uger siden kom jeg med en tilståelse. En rigtig grim en af slagsen, når man som jeg arbejder med - og ved en masse om - menstruation. Min tilståelse var, at jeg endnu ikke er blevet gode venner med min menstruationskop, som jeg har haft siden før det blev på mode at have sådan én.Jeg både ærgrede mig og skammede mig over at have det sådan, fordi: a) menstruationskoppen i dens design og funktion er for nice. Man kan nærmest spotte de mennesker i et crowd, som er gået succesfuldt over til menstruationskoppen. Deres lykke er selvlysende og ikke til at tage fejl af, og b) jeg vil også være selvlysende af lykke. HVORFOR KAN MIN MENSTRUATIONSKOP IKKE VIRKE, SÅ JEG KAN SLUTTE MIG TIL KLUBBEN AF SELVLYSENDE, LYKKELIGE MENNESKER?

Med min nye Lunette kop i hånden var jeg fast besluttet på, at min næste menstruation skulle blive magisk. Intet mindre. Derfor kom jeg ret skidt fra start, da min menstruation begyndte i det sekund mine fødder ramte græsset på plænen tilhørende det sommerhus, min kæreste og jeg havde lånt til vores romantiske getaway i sidste uge. Pludselig skulle jeg ikke kun forholde mig til, at toilettet i “sommerskuret”, som sommerhuset bliver kaldt, var et hul i jorden. Jeg skulle også forholde mig til at have menstruation ned i det hul. Med min menstruationskop. Challenge accepted!

Dag 1 - Jeg går aldrig tilbage til bind!

På trods af forhindringerne er den første dag med menstruationskoppen fantastisk. Eller det vil sige, efter at jeg i frustration over at kunne mærke stilken på koppen gnide mod min skedeåbning, klipper den af. Sikke en lettelse! Sikke en frihed! Ganske som jeg har forudset, er min Lunette kop så hård, at end ikke min poledancer-bækkenbund kan klemme den sammen igen, så snart den har åbnet sig inden i mig. Faktisk bliver jeg overrasket over, hvor svært det var IKKE at få koppen til at folde sig ud. Til de af jer, der undrer jer over, om det gør ondt at få torpederet en semihård menstruationskop direkte ind i klitten. Ja. Ja, det gør det.

Ud over hullet i jorden, der skal gøre det ud for et toilet, og mine rookie mistakes når det kommer til selve kopfoldningen, er jeg allerede efter første dag overbevist om, at NU lyser jeg også umiskendeligt af ren menstruationskoplykke. Spørg bare min kæreste, der blev vækket af tandpastasmil og morgensang efter min første succesfulde nat med menstruationskoppen i... Fuck overtræk på kontoen, indgroede hår og dårligt wifi. JEG ER EN DEL AF KLUBBEN, VENNER.

Dag 2 - De første problemer med menstruationskoppen melder sig

Dag 2 af mit menstruationskopeventyr oprinder, og jeg har det som Wonder Woman på steroider. Det går så godt, at jeg ikke engang behøver et trusseindlæg som backup i trussen! Jeg fejrer det med en morgendukkert i havet med bare bryster. Noget jeg aldrig før har kunnet få mig selv til, selvom jeg hver sommer siden jeg var ung teenager har drømt om at lægge mig midt på Svanemøllen Strand i myldretiden uden min bikinitop på.

Jeg har det så svedigt, at jeg næsten ikke ænser, at min kop er begyndt at lække. Det er først, da jeg kan mærke et lille skvulp i mit underliv fra koppen, der har flyttet sig, at jeg finder ud af, at situationen i mine trusser kræver opmærksomhed. “Skat, vent lige lidt, jeg skal lige tjekke min kop”, siger jeg afslappet til min kæreste på vej tilbage til sommerhuset og stikker hånden ned i mine bikinitrusser. Mængden af menstruationsblod er ikke ydmyg, lad os bare sige det sådan.

Jeg afslutter min optimistiske morgensvømmetur bag et træ med en håndfuld blade som toiletpapir og blod helt op til håndleddene og en tålmodig kæreste, der holder vagt, så der ikke skal komme nogen forbi og tro, at jeg har myrdet en kat eller assisteret min egen spontane fødsel midt i skoven…

Dag 3 og 4 - Jeg skal jo lige lære det…

Resten af min menstruation går med at tjekke koppen 27 gange i timen og finde på undskyldninger for at få min kæreste til at kigge væk, når jeg gør det (“toilettet” har ingen håndvask, så min kop-business foregår i “køkkenet”, som ligger tre meter fra “stuen”. Ja, man forstår godt, at det sommerhus, vi har lånt, kaldes “sommerskuret”...).

Blandt andet har jeg lært, at man kan slippe afsted med at bede sin kæreste om at kigge væk, så man kan rode i sit underliv, ved at sige følgende:

  1. Kig lige væk skat, jeg skal lige tjekke min menstruationskop

  2. Jeg tror min menstruationskop sidder skævt, kan du kigge væk et øjeblik?

  3. Gider du lige finde en film på Netflix, vi kan se? (alle og enhver ved, at dette klart er den mest holdbare undskyldning, for ingen i verdenshistorien har nogensinde fundet en film de vil se på Netflix på under et kvarter…)

  4. Min menstruationskop er fuld. Kig væk, med mindre du vil se en gengivelse i miniatureudgave af den der scene i [indsæt selv klam splatterfilm]

  5. Se, et egern!

  6. Jeg tror jeg efterlod en pose Malaco ude i bilen (virker bedst, hvis din kæreste er lækkersulten)

Konklusion på menstruationskoppens jomfrurejse

Efter de to første dage med henholdsvis optur og nedtur over menstruationskoppen, vender jeg tilbage til at bruge trusseindlæg sammen med koppen. Det viser sig at være en god idé, for jeg bløder stadig en smule ved siden af på trods af gentagne justeringer af koppen (som jeg er ret sikker på folder sig ud, men blot sidder lidt skævt. Jeg kan i hvert fald tydeligt høre et flop!, når jeg sætter koppen op).

Kæmpelæk som det på strandturen undgår jeg heldigvis flere af, og jeg formår at holde det hvide lagen i sengen helt pletfrit. Alt i alt må jeg altså gøre noget rigtigt 90 % af tiden.

Min menstruation er kort i denne cyklus, så jeg får kun brugt koppen i 3-4 dage. Men jeg er SÅ klar på min næste menstruation, som jeg glæder mig til at have på et rigtigt toilet!

Forrige
Forrige

Gæsteblog: Sådan opdagede jeg, at jeg har endometriose

Næste
Næste

FAQ: Endometriose