Gæsteblog: Jeg har menstruation - og jeg er en mand

IMG_2990.jpg

Jeg sidder i 5C på vej gennem Nørrebrogade, som snegler sig forbi alle de røde lyskryds lidt i fem, og vi er alle sammen trætte og vi er alle sammen på vej hjem fra arbejde og stirrer halvdødt ned i vores iPhones. Jeg mærker en smerte i mit underliv, og jeg åbner automatisk min menstruationsapp for at se, om det mon er ved at være den tid på måneden.

Jeg glemmer altid, når jeg sidder i bussen, eller når jeg er ude i offentligheden, at jeg er en mand med menstruation. Jeg glemmer altid, at de fleste andre mænd ikke åbner deres menstruationsapp for at se, hvorfor de har ondt i maven, så jeg skynder mig at lukke den ned igen og prøver akavet at lade som ingenting, imens jeg tjekker Facebook og ihærdigt venter på at komme hjem. så jeg kan se, om min menstruation skulle være indtruffet.

Jeg hedder Ask, jeg er 25 år gammel og jeg er en transkønnet mand. Jeg har været i testosteronbehandling i lige under et år, og min menstruation er desværre ikke stoppet endnu, selvom det ellers er et normalt og forventet symptom af testosteronbehandlingen. Grunden til dette er, at østrogenniveauet i min krop desværre er for højt. Det betyder, at jeg bliver nødt til at supplere min testosteronbehandling med dyre hormonblokkere som holder min østrogen nede, og ansøge om en såkaldt hysterektomi, som er et indgreb, hvor man går ind og fjerner livmoderen.

Dette har jeg ikke noget imod, da jeg gerne vil af med den biologiske produktion af østrogen i min krop, men jeg kan slet ikke overskue den ventetid vi i Danmark har på operationer og medicinsk behandling for transkønnede, så indtil da må jeg holde det nede med medicin.

Heldigvis er andre symptomer af testosteronbehandlingen såsom en dyb stemme, skægvækst, øget muskelmasse, bredere skuldre og et skarpere, mere markeret ansigt sat i kraft, hvilket jeg er ovenud glad for, og jeg glæder mig til den dag jeg ikke har menstruation mere - men indtil da må jeg ruste mig med tålmodighed og finde ud af, hvordan jeg bedst agerer i verden og møder den som en mand med menstruation.

En ting jeg særligt kan ligge mærke til, er samtaler og internetfora hvor emner såsom menstruation bliver taget op. Her er det en selvfølge, at menstruation er noget for kvinder - og kun kvinder. Dette finder jeg naturligvis problematisk, da jeg virkelig ikke bryder mig om at blive kaldt for en kvinde. Der står et M i mit pas, de sidste cifre i mit CPR-nummer er ulige, og jeg bliver generelt læst som en mand, når jeg møder mennesker, jeg ikke kender, for det meste i hvert fald.

Derfor er det meget invaliderende, at menstruation bliver gjort til en kvindeting. Både for mig, men også for de transkønnede kvinder, der læser med på kvindelige fora og er en del af kvindelige rum. De er ligeså meget kvinder som cis-kvinder, men jeg kunne forestille mig, at man som transkvinde ville føle sig ekskluderet, hvis man konstant får at vide, at én af ingredienserne på listen over, hvad der gør en “ægte” kvinde, er at have menstruation en gang om måneden.

Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi ændrer vores sprog, når vi taler om menstruation. Vi skal tænke over, at der findes rigtig mange mænd og ikke-binære personer, som har menstruation, og vi skal tænke over, at der findes rigtig mange kvinder, som ikke har og aldrig har haft menstruation. Sproget er så vigtigt og kraftfuldt et redskab, og med det kan vi byde transpersoner velkommen i rum, hvor de ellers ville føle sig ekskluderet.

Jeg tror der er mange feminister, som er bange for, at man pludselig ikke længere kan tale om emner såsom menstruation og graviditet i feministiske rum, og den frygt har i visse feministiske kredse udmundet sig i en mudderkastning og en direkte hadfuld retorik omkring transkønnede. Det er superærgerligt, for det er slet, slet ikke meningen. Vi bliver bare nødt til at erkende, at når vi snakker om menstruation, så ved vi, at det også inkluderer mænd, og det altså ikke inkluderer alle kvinder - og at der også findes mennesker, som hverken er mænd eller kvinder, som har menstruation.

Det betyder ikke, at vi skal italesætte dette hver eneste gang vi nævner menstruation eller tager det op som et emne, men når vi er bevidste omkring det, kan vi, afhængigt af, hvem vi snakker med og om, være mere hensynsfulde netop ved hjælp af vores sprog. Eksempelvis kan jeg sagtens sidde og snakke menstruation med mine cis-kvindelige kolleger og mine cis-kvindelige veninder. De ved, at jeg er en transkønnet mand, så for dem er det ikke mærkeligt eller forkert at jeg deler med dem, at jeg har lyst til at sove, græde og spise kilovis af hvid pasta med ost i stedet for at tage på arbejde, fordi jeg har menstruation.

Udefrakommende ville måske anse situationen som mærkværdig og måske endda komisk, hvilket jeg har fuld forståelse for, men hvis vi aktivt snakker om og oplyser omkring transkroppe i vores hverdag, vil det måske en dag være en helt normal situation, som alle transpersoner føler at de kan dele med deres kolleger og deres venner, uden at skamme sig over det - og måske kan transmænd i fremtiden tage deres Clue-app frem i bussen og tjekke den, uden at skulle skjule skærmen eller blive forlegen over handlingen. Det synes jeg i hvert fald kunne være sejt! 

Af Ask Stig Kistvad, 25.

Forrige
Forrige

Hvad blev der af seksualundervisningen?

Næste
Næste

Historien om dengang jeg fik en tatovering af en livmoder