LET’S TALK ABOUT BLOOD
For et par dage siden skete det igen. Den røde farve landede mellem mine ben og gjorde mig sengeliggende. Magen til hverdagslammelse, som bare insisterer på, at du propper piller ind i munden og ting op i tunnellen, mens det siver ud af dig.
Min krop er altid ødelagt og min hjerne bliver diffus. Den begynder at gå i selvsving og give mig sange på hjernen. Denne måned er det Sneakers’ Woodoo, der kører på repeat i skallen på mig. Men ikke med den originale tekst. I stedet lyder omkvædet:
Du ska’ bruge natbind om dagen, når divakoppen bliver fuld, du ska’ bruge en tampon stor som en køkkenrul’.
Hvis du torsdag d. 22. august var til årets kulturmøde på Mors, hvis du har set Zulu Comedy Galla eller blot har tjekket dit facebook feed i løbet af de seneste par uger, vil du vide, at ordene kommer fra Annika Aakjær. Hendes optræden til Comedy Galla-showet på Zulu tager røven på dansk comedys elite og har siden svirret på nettet. Med god grund.
Hun står dejlig umiddelbar på scenen med sin troldeagtige skikkelse og en herlig jysk dialekt, der giver associationer til Niels Hausgaard. Men Hausgaard kunne aldrig lave sådan en optræden. Aakjær taler nemlig om menstruation. Ja, hun synger endda om det. I detaljer. På en stor fed scene foran mange mennesker, kameraer og masser af seere.
Det er fantastisk. Det er som at se de mange komikere på tilskuerrækkerne – der som bekendt overvejende er mænd – få taget deres mødom. Det er første gang for dem, at dette emne får en tur. Nogle ser skræmte ud, andre skærer ansigter, mens andre igen synes, det er det fedeste i verden. Deres meget velsoignerede kærester sidder og tripper i deres polerede dress, for de kan ikke løbe fra, at de nu er med i Aakjærs klub. Nu er det afsløret, at også de har blodklumper, der fødes som små leverleveringer mellem benene hver måned. At også de har blodbobler og brunt bremsesporsblod i bindet. At også de er kvinder af kød og BLOD.
It’s out in the open. Aakjær har nu åbnet emnet på TV. Lad os gribe hendes initiativ og tage det med os ind i dagligstuerne og ud i verden. Lad os behandle det ligeså naturligt, som det er. Og lad os begynde at snakke med hinanden om, hvor uoverskueligt det kan føles, hvis menstruationen rammer på de forkerte tidspunkter. På dagen hvor vennekredsen havde planlagt heldagscykeltur i naturen, på studieturen hvor strand, bikini og sport er en uundgåelig del af programmet eller under en vigtig og lang præsentation, der kræver dit fulde fokus. Det kan også bare være, at du af en eller anden grund er tvunget til at bære hvidt, stå oprejst, eller at dagen blot er meget lang og uafbrudt.
Lad os da sige højt hvor vanvittigt invaliderende og smertefuldt det kan være. Sundhed.dk kan informere om, at det trods alt er mellem hele 50 % og 90 % af alle kvinder, der oplever menstruationssmerter. Skal vi ikke begynde at være ærlige omkring den månedlige pinsel i stedet for at melde os syge med influenza, fordi vi skammer os over at fortælle vores mandlige chef den egentlige grund til vores sygemelding? Det kan da ikke være rigtigt, at vi skal lyve os selv syge og skjule alt, der har med den månedlige blødning at gøre. Selv det, vi bruger til at skjule den med, skal skjules. Bind, tamponer og menstruationskopper er heller ikke godkendte samtaleemner.
Heldigvis spreder synligheden af menstruation sig i tiden. Med Annika Aakjær, instagramprofiler og blogs som denne kan vi nu se, at den også er et livsvilkår for andre end os selv. Men tiden er kommet, hvor det ikke længere kun skal svæve rundt i den virtuelle verden. Vi skal hive det ind i virkeligheden. Vi skal tygge på det, smage på det og tale om det med vores egen mund. Jo, jeg er da godt klar over, at det er grænseoverskridende. Det synes jeg også!
Men hvis det ikke er til personalemødet på jobbet, du har lyst til at bringe det på banen for første gang, så start i det små. Tal med dine veninder om det, din familie, dine bekendte og spred det, så vi til sidst ender med at tale med hinanden om, hvordan vi håndterer det bedre i virkeligheden. Bedre end krampagtigt at skjule skammen og smerten med vanvittige mængder piller, sygeliggørelse af os selv og alverdens skamferende genstande der skal proppes op i blodtunnellen. Giv den gas med snakketøjet, så Annika Aakjær ikke længere skal stå alene på scenen.
Af Marie Vernegreen Christensen, 24 år, BA i dramaturgi, bosat i Aarhus